Praktiske oplysninger
Værelser, køkken, fritidsfaciliteter, kursus- og konferencefaciliteter.Værelser
Alle værelser har bad og toilet, radio, Daisy-afspiller, tv, telefon med mulighed for vækning samt udgang til egen terrasse. De kan bruges som enkelt- eller dobbeltværelser efter behov. Der er mulighed for ekstraopredninger til børn.
På ankomstdagen vil værelserne være klar fra kl. 13.00. På afrejsedagen skal værelserne forlades senest kl. 10.00.
Af hensyn til værelsesfordelingen skal deltagerliste med de nødvendige oplysninger fremsendes, så vi har den senest 14 dage, før arrangementet begynder. Det er vigtigt, at vi samtidig modtager oplysninger om eventuelle særlige hensyn eller behov såsom gangbesvær, kørestol eller andet.
Forplejning
Køkkenet har stor erfaring i tilberedning af individuelle diæter, ligesom vi kan tilbyde velsmagende vegetarmad. Oplysning om deltagere, der har behov for diæt, eller som er vegetarer, bedes så vidt muligt anført på deltagerlisten.
Spisetider
- Morgenmad kl. 07.30
- Frokost kl. 12.30
- Middag kl. 18.00
- Tidspunkterne tilrettes dog gerne efter ønske.
Drikkevarer kan naturligvis købes i forbindelse med måltiderne samt i vores café. Drikkevarer kan også bestilles som barvogn med prisskilt og byttepenge, således at en eventuel difference medtages på fakturaen.
Fritidsfaciliteter
- Fuglsangcentret har svømmehal og sauna.
- Centret har udendørs keglebane, motionsrum, showdown, billard, bordtennis, elektronskydning, tandemcykler, legeplads og sportsplads.
- Centret ligger meget tæt ved skoven med gode muligheder for gåture.
- Der er mulighed for at reservere en dagligstue eller et andet lokale til socialt samvær, f.eks. til om aftenen.
Kursus- og konferencefaciliteter
Møde- og gruppelokaler stilles til rådighed med standardudstyr, jf. kontrakten. Særligt AV-udstyr kan lejes.
Vi hjælper gerne med at løse særlige behov, f.eks. edb-tilslutning til storskærm. Der findes gratis trådløst internet i hele huset.
Af hensyn til lokalefordeling og praktisk planlægning i øvrigt skal program eller tilsvarende nødvendige oplysninger fremsendes, så vi har dem senest 14 dage, før arrangementet begynder.
Øvrige oplysninger
Vi kan bestille fællestransport mellem Fredericia banegård/Billund lufthavn og Fuglsangcentret for større grupper af deltagere, hvis du ønsker det. Afregning kan ske på fakturaen, eller chaufføren kan modtage betaling af de enkelte deltagere. Aftales med receptionen.
Vi tilbyder at sende en folder om Fuglsangcentret til deltagere og foredragsholdere.
Vi tilbyder, uden beregning, en kort orientering om Fuglsangcentret med eventuel rundvisning, når arrangementet begynder. Hvis du ønsker det, så skriv det på kontrakten eller aftal det i god tid med receptionen.
Vi lægger stor vægt på at yde den service og planlægning, der er nødvendig, for at de arrangementer, vi afholder, kan gennemføres til gæsternes og arrangørernes fulde tilfredshed. Vi vil derfor sætte pris på, at den ansvarlige for arrangementet så vidt muligt ankommer i god tid før deltagerne, så vi sammen kan gennemgå lokaler og eventuelt andre praktiske forhold.
Sidst opdateret 04. maj 2010 13:30