Værelser
Fuglsangcentret har 60 dobbeltværelser, der alle ligger ud til vores store park. Du har din egen lille terrasse med direkte udgang til de smukke grønne områder, der omkranser Fuglsangcentret. Alle værelser er lyse, imødekommende og med møbler og inventar i høj kvalitet. Priser for enkeltværelse og dobbeltværelse inkl. morgenmad er gældende dagspriser. Du er velkommen til at ringe til os på tlf.: 76 20 21 00 for information omkring dagens aktuelle pris.
Værelserne er indrettet med en komfortabel 180 cm bred dobbeltseng med sengeborde på hver side og god belysning. Værelserne byder også på tv med bredt kanalvalg, skrivebord og stol i forbindelse med et indbygget siddeområde. Her kan du slappe af og nyde en kop kaffe eller the, som kan brygges med faciliteterne på værelset. I forbindelse med garderoben er der rigeligt med afsætningsplads til tasker og kufferter samt stort garderobeskab med bøjler, hyldeplads og indbygget sikkerhedsboks.
På badeværelset er der god opbevarings- og afsætningsplads omkring håndvasken, ligesom der er hårtørrer og forstørrelsesspejl. Brusenichen er rummelig med både rainshower-bruser og håndbruser.
Et bredt vinduesparti ud til haven og et ovenlysvindue lader dagslys strømme ind i værelset. Alligevel er der rig mulighed for at sove længe bag nedrullede mørklægningsgardiner og elektronisk styret ovenlysgardin.
Spabad er desværre ude af drift i øjeblikket